Arbejdstyranniet - opgør kan starte her

Det er efterhånden ganske sjældent i dette samfund, at man oplever nogen der offentligt tør gå ud og proklamere, at der findes noget der er vigtigere end det hellige job.

Ikke nok med at vores arbejde i stigende grad skal være selve vores identitet. Vi skal også helst sætte det på en piedestal højt placeret over f.eks. vores børn, vores familie, vores interesser mv.

Derfor er det da også forfriskende at støde på den rundspørge Politiken har foretaget blandt muslimske studerende. Af de der bærer tørklæde svarer 98% "at det er usandsynligt eller helt usandsynligt, at de vil acceptere en arbejdsgivers ønske om at smide tørklædet.".

Needless to say vil dette naturligvis føre til en forventet automatreaktion fra det danske establishment (og selvfølgelig også ude omkring på arbejdspladserne - krumtappen i vores liv). "Skik følge eller land fly", vil det lyde. Og "Hvorfor rejser de ikke bare et sted hen, hvor de skal bære tørklæde". Sådan er det.

Men skulle der et sted derude sidde et enkelt menneske hist og pist, der er sluppet ud af forestilingen om arbejdslivets altfavnende karakter, så herfra en opfordring til, at se denne rundspørge som en mulighed for at banke et brækjern ind i den revne der er opstået i arbejdstyranniets facade og presse til. Så længe der er sprækker, gælder det selvfølgelig om at forsøge at banke et rigtigt hul i muren.

---

Som et apropos til dette, kan man i øvrigt se denne artikel der refererer en europæisk undersøgelse der viser

Måske det er derfor, det er så magtpåliggende for the powers that be at stigmatisere folk der ønsker at bære tørklæde?