Onsdag d. 16. juli 2008
Efter godt 1½ måneds tavshed, hvor bedre at starte end en god, gedigen spøgelseshistorie?
I hvert fald kan Politiken.dk berette at mere end 25% af den danske befolkning tror på spøgelser. Nu er spøgelser jo generelt et luftigt emne ( pun perhaps intended), så der skal ikke mange kunstgreb til, før Politiken rent faktisk har banket en regelret historie sammen af det let vakkelvorne skelet.
Det hele bunder selvfølgelig i at vide præcis hvem man skal bede om en kommentar - og det ved Poltiken. Man starter med religionsforsker Tim Jensen, der udtaler
"Mennesker har det med at tillægge helt naturlige hændelser en overnaturlig og religiøs betydning. Troen på spøgelser hænger sammen med vores forestillinger om, hvad der sker efter døden. I den forstand er folk religiøse"
Derefter tilsætter man biskop Kjeld Holm, der bidrager med
"Spøgelser og tro har intet med hinanden at gøre. Det er det rene pjat og fantasier. Kristendom er tro, spøgelser er overtro"
Politiken har dermed sin historie - thi i enhver historie må nødvendigvis forefindes en konflikt som er historiens omdrejningspunkt.
Naturligvis har såvel Tim Jensen som Kjeld Holm ret i deres påstande. Så langt så godt. Imidlertid er det markant, at rent filosofisk set, taber Holm klart på point, i denne dyst på sound-bites. For Holm argumenterer udelukkende inside the box, hvilket man formentlig ikke kan sige så meget til, da han selv befinder sig inden i netop denne box. Men en af de monoteistiske religioners store svagheder er netop, at man betragter den organiserede religion som værende seriøs, og alt hvad der ligger uden for denne som værende useriøs.
Filosofisk betragtet er der ikke den store forskel på hvad Holm betegner som tro og overtro. Begge dele kræver uden fravigelse fornuftens (eller det rationelles, om man vil) underkastelse. Et regelret leap of faith.
Ret beset er der masser af fortællinger i biblen der har en undertone af spøgelseshistorie. Og i mange beretninger om møder med spøgelser er der undertoner af religiøsitet (af en eller anden afskygning). Ligesom mangt en ateist vil opfatte de monoteistiske religioner som ren og skær overtro.
For mig at se kan det være hip som hap. Det interessante er naturligvis de mekanismer der frembringer troen, specielt i samfund der betragter sig selv som rationelt betinget. Måske det nærmere er betinget rationelt? 
Skulle man savne noget at lave her i sommerperioden - det kunne tænkes det blev regnvejr  - kunne man overveje at besøge H.P. Lovecrafts helt specielle univers af mytologi og "spøgelses"-historier: The Complete Works of H.P. Lovecraft kan læses her, med de varmeste anbefalinger... fungerer dog bedst på stormfulde uvejrsaftener!
Mandag d. 31. marts 2008
For nylig fik ungerne Jesus og Josefine (en udgave fra et eller andet ugeblad), og pligtskyldigt kiggede jeg med ved gennemkigningen, halvvejs fascineret og halvvejs frastødt.
Fascineret, fordi historien (af en danskproduceret "julekalender" at være) er rimeligt godt skruet sammen, og benytter en del tricks og konstruktioner, der trods alt viser at forfatterne er forholdsvis hjemmevante i genrer som urban fantasy, science fiction og alternate history. Frastødt, fordi plottet er så tykt og forkyndende. Specielt gruopvækkende var et subplot, hvor man forsøgte at beskrive, hvorledes verden ville have set ud, hvis ikke kristendommen var opstået (og/eller var blevet så dominerende). Et rimelig normalt plot i alternate history-genren, men her udført med en definitiv klodsethed, og forkyndelsen bliver altoverskyggende i den verden af industrialistisk mareridt og slavebinding, der giver alt hvad man ser i f.eks. Blade Runner baghjul: mere beskidt, mere dyster, mere trøstesløs, mere håbløs.
Læs resten af "Year of the snake"
Onsdag d. 27. februar 2008
Jeg faldt over en henvisning til en BBC-artikel fra i går, hvis indhold med garanti vil skabe en vis furore, men som jeg endnu ikke har set omtalt i danske netmedier.
Heri hedder det bl.a.
"The country's [Tyrkiet] powerful Department of Religious Affairs has commissioned a team of theologians at Ankara University to carry out a fundamental revision of the Hadith, the second most sacred text in Islam after the Koran.
[...]
The forensic examination of the Hadiths has taken place in Ankara University's School of Theology.
An adviser to the project, Felix Koerner, says some of the sayings - also known individually as "hadiths" - can be shown to have been invented hundreds of years after the Prophet Muhammad died, to serve the purposes of contemporary society.
[...]
You can find messages which say 'that is what the Prophet ordered us to do'. But you can show historically how they came into being, as influences from other cultures, that were then projected onto Islamic tradition."
[...]"
Torsdag d. 7. februar 2008
Jeg må ærligt indrømme. Jeg havde forventet lidt mere af Kristeligt Dagblad!
I dagens udgave kan man læse følgende indledning:
"Så er den gal igen. Vrede muslimer skriver under på en underskriftsindsamling på internettet."
Honey - get the kids! Lock the doors! Board up the windows! The moslems are coming!
På sin vis er Kristeligt Dagblads behandling af denne sag symptomatisk for den måde muslimer behandles på i dagens mediebillede.
Fredag d. 23. november 2007
Jeg faldt over Rune Engelbreth Larsens omhyggelige anmeldelse af Richard Dawkins' Illusionen om Gud (i øvrigt en misvisende oversættelse. Den engelske originaltitel er The God Delusion, hvor ordet delusion mestendels benyttes om en patologisk betinget 'illusion' - vrangforestilling havde nok været tættere på, uden dog at være så sigende for Dawkins' mening som original-udtrykket), en bog jeg selv kun kom ca. halvvejs igennem på originalsproget, fordi - fandt jeg senere ud af - at den ganske enkelt er for velskrevet. Dawkins er en helt fænomenal skriftlig kommunikator, og jeg måtte tage mig selv i gentagne gange at overse (hvad jeg opfattede som) uhyrlige forsimplinger, helt enkelt fordi mandens sætningsstrukturer og sammenstillinger på mange måde har en fantastisk sproglig æstetik. En æstetik han således undergraver med sine forsimplinger. OK - siger nok mest om, i hvor høj grad denne skribent er gennemgribende mærkelig og out there, men, hey - jeg har levet med det hele mit liv, og man vænner sig til det.
Mandag d. 30. april 2007
Næppe er Enhedslistens afstemning om opstilling til kommende folketingsvalg afsluttet, før partiets enhed(!) ophører, og en anden af partiets kandidater bryder ud i åbent mishag. Henning Hyllested (der ikke er med på den Top 10-liste partiet har udsendt) udtaler ifølge Jyllands-Posten:
"Som socialister er vi ateister. Så mener vi ikke, at man kan repræsentere vores parti, når man tror på en gud" mine fremhævelser
Nuvel - lad os da se på, hvad f.eks. Wikipedia har at sige om sagen (jeg har bemærket, at disse ikke er blandt WPs bedre indførsler - jeg finder dog ikke at der er graverende problemer i forhold til de benyttede citater):
"Religious socialism is a term used to describe forms of socialism that are based on religious values. Religious socialism, specifically of the Christian variety, was the original kind of socialism that existed in early 19th century Western Europe, from which all other branches of socialism are ultimately derived."
"At the time when Marxism first emerged on the political scene, the concept of secular or atheistic communism did not yet exist. All communism was rooted in religious principles. During the mid-to-late 1840s, the largest organization espousing communist ideas in Europe was the League of the Just, whose motto was "All Men are Brothers" and whose aim was to establish a new society "based on the ideals of love of one's neighbor, equality and justice". Karl Marx and Friedrich Engels joined the League of the Just in 1847. Under their influence, the organization changed its name to the Communist League. The League invited Marx and Engels to write a programmatic document that would express communist principles, and they obliged, producing the Communist Manifesto."
"A number of Christian socialist movements and political parties throughout the world group themselves into the International League of Religious Socialists. It has member organizations in 21 countries representing 200,000 members."
Så grundlæggende vrøvler Hyllested - der findes en lang tradition for religiøs socialisme. At Hyllested så måtte bekende sig til den mere Marx-inspirerede ateistiske socialisme retfærdiggør ikke hans absurde påstand om, at "som socialister er vi ateister". Det er i bund og grund ikke noget han hverken kan eller skal bestemme.
Så, øh, Hyllested - når du kommer ned fra dit dogmatiske tempel, kunne du måske overveje følgende: "Poltitik er agnostisk. Politik drejer sig om værdier, ikke om hvordan disse værdier finder deres udtryk i det enkelte menneskes dagligdag. Sålænge en folketingskandidat kæmper på partiets værdigrundlag er hans eller hendes religiøse (eller seksuelle, musikalske etc.) præferencer og indstillinger inderligt ligegyldige". Prøv ordene - hvem ved, måske størrelsen passer!
Tirsdag d. 20. februar 2007
Jeg er fuldstændig sikker på, at Flying Spaghetti Monster er blandet ind i dette, men præcis hvordan har jeg endnu ikke kunnet gennemskue.
Historien er kort fortalt den, at et medlem af Repræsentanternes Hus i Texas, Warren Chisum, har rundsendt et memo (pdf) til sine kolleger. Memoet er forfattet af et medlem af Repræsentanternes Hus i Georgia, Ben Bridges. Og man kan nok sige, at dette memo indeholder sprængfarligt stof, der i den grad gør 'afsløringerne' i The Da Vinci Code rangen stridig.
Efter at have begrædt vanskelighederne med at få domstolene til at anerkende den naturligvis helt igennem velbegrundede kassering af undervisning i evolutions-teorien, skriver Bridges:
'"Evolution science", on the other hand, has been viewed by the Courts as "secular science" with no religious agenda and therefore has been deemed lawful under the Constitution.
All of that can now be changed! Indisputable evidence - long hidden but now available to everyone - demonstrates conclusively that so-called "secular evolution science" is the Big-Bang 15-billion-year alternate "creation scenario" of the Pharisee Religion. This scenario is derived concept-for-concept from Rabbinic writings in the mystic "holy book" Kabbala dating back at least two millennia. Evidence in the URLs below shows conclusively that "evolution science" has a very specific religious agenda and (as with "creation science") cannot legally be taught in taxpayer supported schools, according to the Constitution.' alle fremhævelser og understregninger fra den originale tekst
For SØREN da. Jeg er i hvert fald overbevist. Jeg er altid til fals for en politiker der forstår at underbygge sine synspunkter med ord som "conclusively" og "Pharisee Religion"!
Hvis man efter det ovenstående forsøg på atter en gang at skyde skylden for samtlige denne verdens mulige (og umulige) problemer over på jøderne orker mere, så kan man passende besøge det site som Bridges omtaler (og henviser til) i memoet: The Non-Moving Earth & Anti-Evolution Web Page, hvor man bekender sig til den fuldstændig videnskabeligt beviste og underbyggede opfattelse, at planeten Jorden er universets midtpunkt, som Solen, planeterne og stjernerne roterer omkring.
Siden reklamerer med
"All of the evidence that is required to expose and destroy the counterfeit Copernican Model of a rotating and orbiting Earth--and the entire evolutionary paradigm resting upon that counterfeit
[...]
On this web page the Bible is not used to prove anything scientific. Instead, the scientific facts--along with historical and religious facts-- prove the Bible to be precisely what it claims to be, namely, the infallible Word of God."
Der er timevis af underholdning på hjemmesiden, der på det varmeste kan anbefales, og som uden tvivl bliver filmatiseret på et tidspunkt - om ikke andet så når Mel Gibson er færdig med sine nuværende projekter - blot er der 1 ting jeg ikke forstår: jeg troede jorden var flad?!
Galninge - alle til hobe! Damn, it's a beautiful world
Lørdag d. 16. september 2006
Redaktør Bjerager har kastet sig ud i et frontal-angreb på Ateistisk Selskab. I en leder i Kristeligt Dagblad kalder han bl.a. deres kampagne for at få folk til at melde sig ud af folkekirken for "noget pjat".
"De får med stor sandsynlighed meget lidt direkte opbakning til deres sag, for danskerne er ikke dumme og kan godt selv finde ud af, om de vil være medlemmer af folkekirken eller ej. Det står enhver frit for at melde sig ud, men hvorfor kan ateisterne ikke bare nøjes med at melde sig selv ud?"
Det nemmeste ville naturligvis være at spørge Redaktør Bjerager, hvorfor han ikke kan nøjes med at undre sig privat i stedet for i avisens spalter. Dette ville imidlertid være forsimplet - og at falde til Redaktør Bjeragers niveau.
Den første fejl Bjerager begår er, at han ikke nævner en væsentlig pointe i Ateistisk Selskabs opfordring
"I øjeblikket kører Ateistisk Selskab en kampagne for at få ikke kristne medborgere til at melde sig ud af folkekirken og bruge deres sparede penge på gavnlige formål." min fremhævelse
Og Bjerager afslører selv, hvorfor han foretager denne fravælgelse
"Når danskerne nærmest ikke er til at drive ud af folkekirken, hænger det blandt andet sammen med, at det at være medlem af kirken ikke er et spørgsmål om penge. Det er en hjertesag. Også selv om man ikke sidder på kirkebænkene hver søndag, kan et tilhørsforhold til kirken være afgørende for mange mennesker. Det er i kirken, at de bedst finder mening ved livets afgørende vendepunkter – fødslen, ægteskabet og døden. Det giver mening, at kirken er der og forkynder kristendom, også selv om man ikke selv nødvendigvis hører det eller magter kristendommens og kirkens sprog"
Og naturligvis lyder det lige så højt, når et træ falder, selvom der ikke er nogen til at overvære det! Bjerager gør medlemsskab af folkekirken til noget nær det samme som (f.eks.) et støttemedlemsskab af Amnesty International. Det er noget man har, ikke nødvendigvis fordi man tror på det der prædikes. Det er noget man har for at lette sin samvittighed, eller fordi man ellers ville mangle noget i sit liv, noget udefineret. Og åbenbart noget som Bjerager har det helt fint med forbliver udefineret. For fødslen, ægteskabet og døden fungerer fremragende uden folkekirken. Og mennesket ville formentlig fungere bedre, hvis det reflekterede og fandt frem til hvad det manglede, fremfor blot at være automat-medlem af en syndsforladelses-klub.
"Helt galt er deres argumentation, når de mener, at danskerne ved at melde sig ud af folkekirken i stedet kan bruge deres kirkeskattepenge på velgørenhed. For hvem her i landet er de mest givende og velgørende mennesker? Ifølge Gallups statistiske målinger er det de samme mennesker, som går mest i kirke. Er man stærkt engageret i kirke og kristendom, giver man mange penge væk. Heller ikke det vil Ateistisk Selskabs 200 medlemmer forstå."
Indrømmet. Bjerager kortslutter ofte i selvmodsigende argumenter. Men her står jeg altså af, stillet overfor alle selvmodsigelsers moder (og overdrivelse fremmer....). Vi har altså på den ene side en række stærkt troende mennesker der yder meget til velgørenhed. På den anden side har vi den gruppe mennesker, der ikke er stærkt troende (og dermed i Bjeragers sammenhæng ikke yder så meget til velgørenhed). Dem vil Bjerager så gerne bevare i folkekirken i stedet for at opfordre dem til at benytte de penge de sparede ved udmeldelse til velgørenhed - hvorved man altså kunne få det bedste af 2 verdener - de troendes og de ikke-troendes velgørenhed. Men heller ikke dette vil Redaktør Bjerager forstå.
Bjerager skylder os i den grad en fornuftig, rationel begrundelse for, hvilken objektiv interesse folkekirken skulle have i at bevare ikke-kristne som medlemmer (for Bjerager - det er disse Ateistisk Selskabs kampagne retter sig mod). For hvis det blot er den subjektive, økonomiske interesse, så ser det for mig ud som om Bjerager har udpeget en ny (af)gud for folkekirken. Noget man godt kunne have en mistanke om, når man læser hans argumentation
"Man må antage, at de mennesker, der hopper på det asociale argument om at melde sig ud af folkekirken alene for at spare penge, i stedet vil bruge pengene på – ikke de fattige i Afrika – men sig selv."
Man må antage, at når Bjerager benytter det langt fra altruistiske og knap så sjælesørgende økonomiske argument for at bevare ikke-kristne medlemmer i den danske folkekirke, så sker det i et forsøg på at sikre folkekirkens politiske og økonomiske magt. Det ville klæde ham i stedet at tale for at hverken folkekirke eller religion har noget ud af, at folk bekender sig til dem af blot og bar tradition. At religionen er afhængig af tro og indlevelse, hvad enten den hedder kristendom, islam... eller ateisme.
Mandag d. 3. juli 2006
Kristeligt Dagblad refererer en nylig meningsmåling 1 2, hvor 51% af de adspurgte på spørgsmålet "mener du, at faget kristendom i folkeskolen skal erstattes af et bredere religionsfag" svarede ja (63% blandt de 18-34 årige).
Alle forbehold for meningsmålinger upåagtet er det naturligvis i sig selv glædeligt, hvis en så stor del af den yngre generation af voksne mener, at en bred religionsforståelse er en væsentlig ballast at udstyre vores børn med. Ikke desto mindre er det da ærgerligt, at avisen ikke er gået skridtet videre, og samtidig har fået undersøgt, hvordan befolkningen ville stille sig til et par beslægtede spørgsmål: 2) mener du, at man i stedet skulle indføre faget idéhistorie, der skulle omfatte såvel religiøse som filosofiske og politiske opfattelser og ideologier? 3, og 3) mener du, at man bør ændre Grundloven, således at enhver henvisning og bekendelse til specifikke religiøse retninger fjernes?
Samlet set, ville svarene på disse 3 spørgsmål give en noget nøjagtigere retningspil for, hvad den danske befolknings holdning til sammenblanding af religion og stat egentlig er.
Selv tror jeg (desværre) at der er voldsomt lang vej, til et befolkningsflertal er parat til at acceptere den agnostiske stat, der i sidste instans er en nødvendighed, hvis man ønsker at bevare og beskytte hele befolkningens ret til religiøs selvbestemmelse. Og selv med et sådant flertal i hus, vil der formentlig gå minimum 15-25 år, før et folketingsflertal er indstillet på at gennemføre en egentlig grundlovsændring. Indtil da er det naturligvis blot så meget varm luft, når politikere og meningsdannere insisterer på, at religiøs overbevisning er en privat sag.
1 foretaget af Epinion for Kristeligt Dagblad.
2 og så undrer det mig altså, at avisernes ikke snart i deres online-udgaver begynder at benytte sig af mediets fordele og muligheder. Et link til en side med målingens konkrete data ville naturligvis have været oplagt
3 en fjernelse af den statslige ophøjelse af religiøse ideer som værende mere fundamentale end andre livsopfattelser er for mig at se et krav for skabelsen af en ikke-religiøs stat
Mandag d. 24. april 2006
Midt i den linde strøm af forsikringer fra de forskellige grene af den organiserede kristendom om, at offentliggørelsen af Judas-Evangeliet ingen betydning har for kristendommen overhovedet, spirer den gryende tanke, at det må den så have alligevel.
Specielt tydeligt kan det ses i en temmelig ubehjælpelig leder i Kristeligt Dagblad i dag.
Her lægger man ud med at bagatellisere fundet
"DET AMERIKANSKE magasin National Geographics pompøse offentliggørelse af fundet af Judas-evangeliet har skabt en folkelig interesse, som fundet ikke berettiger til."
hvorefter man straks forsikrer om, at "Den massive optagethed af den gamle tekst [...] er forståelig ud fra en historisk og arkæologisk synsvinkel." Her begynder det naturligvis at blive interessant, ikke mindst set i lyset af at
"DET ER NATURLIGT, at den historiske Jesus-skikkelse udsættes for historisk kritisk analyse. Da kristendommen baserer sig på historiske begivenheder følger også, at ikke mindst kristendommens modstandere håber, at der en dag dukker tekster op, som skal afsløre troen som et historisk falsum."
Beklageligvis for Kristeligt Dagblad er det temmelig svært at blæse og have mel i munden. Hvis man insisterer på at kristendommen har en historisk legitimitet, er man også nødt til at acceptere den kendsgerning, at nye historiske oplysninger kan få en indflydelse på troen. Men hele dette afsnit baserer sig på et forfejlet præmis, idet man (forholdsvis nøjagtigt) angiver at kristendommen baserer sig på historiske begivenheder. The Simpsons baserer sig også på virkelige personer og (til dels) begivenheder, men begivenhederne i TV-serien kan naturligvis ikke falsificeres med faktuelle oplysninger.
Men den interessante argumentation fortsætter:
"Sammensværgelsesteorierne lever dog videre og har i de senere år fået næring af bestseller-bogen Da Vinci Mysteriet, der hævder, at den kristne kirke som led i en sammensværgelse har myrdet og tortureret for at skjule sandheden om blandt andre Jesus og Maria Magdalene.
[...]
Myter, fordrejninger, gåder og fiktion har erstattet solid viden om, hvad kristendom er, og om hvordan blandt andet Biblen er blevet til. Det er ind i denne situation, at nyheden om Judas-evangeliet lyder.
[...]
Mange andre skrifter og evangelier, hvoraf det mest kendte nok er Thomas-evangeliet, cirkulerede i menighederne, men blev valgt fra, fordi de ikke entydigt pegede på Jesus Kristus som opstået fra de døde.
[...]
Judas-evangeliet føjer sig hertil. Det rokker ikke ved de fire centrale nytestamentlige evangelier. Det bibringer ingen reel ny historisk viden om Jesus. Men det minder om, at den tidlige kristendom ikke var en uniform eller entydig størrelse."
First things first. En lille smule omtanke i argumentationen havde nok ført til en omskrivning af første afsnit af ovenstående - for halvdelen er i fin overensstemmelse med virkeligheden. Den kristne kirke har myrdet og tortureret, måske ikke af denne grund, men af ganske mange andre. Derfor er netop dette vel ikke den rette indfaldsvinkel overfor en bog baseret på en blanding af historiske fakta og forfalskninger (det er her Da Vinci Mysteriet jeg taler om).
Men det værste er vel, at man på en gang beretter (igen rimelig nøjagtigt, omend kortfattet) om Det Ny Testamentes tilblivelse (som jo egentlig er en ganske verdslig sag), og samtidig igen forsøger at gøre kristendommen til en rent historisk tildragelse. En fejlslutning, som bliver helt åbenlys i lederens afsluttende sentenser
"Uagtet de mange skrifter kan forestillingen om Jesus Kristus som Guds søn og verdens frelser alene gribes med troen. Og med den kan man foretage sin egen test af de mange ikke-bibelske skrifter og sammenholde dem med Matthæus, Markus, Lukas eller Johannes og spørge, hos hvem man for alvor finder livets brød."
Ganske nøjagtigt henledes altså opmærksomheden på, at kristendommen som religion, udelukkende kan håndteres ved hjælp af tro. Her er ethvert historisk dokument fuldstændig ligegyldigt, om det så kom fra Jesus' egen hånd. Netop derfor er lederen i sin fuldstændighed absurd. Når intet der kunne modsige den officielle version af fortællingen har nogen relevans, hvorfor så overhovedet beskæftige sig religiøst med offentliggørelsen af Judas-Evangeliet?
Mærker man en vis svaghed i troen? Eller en forstyrrelse i kraften?
Søndag d. 5. februar 2006
Det lykkedes lige at falde over et blog-indlæg (på bloggen Kirke Til Tiden), der på fremmeste vis illustrerer præcis hvor det er problemet ligger, når religioner snubler over hinanden, og en al anden end sød musik opstår.
"Som kristne tror vi på det gode udenfor mennesket og den trælbundne vilje. Vi er lænket til det onde, således at vi selvom vi gerne vil det gode, så gør vi alligevel det onde. Vi er ikke onde, men vi er uhjælpeligt lænket til det onde. Således kan vi ikke frigøre os selv, men må frigøres af det gode. Og denne frigørelse består ikke i en fredsaftale med, men i en sejr over det onde, idet vi lader Guds kærlighed vinde vores hjerter. I mødet med det onde mærker vi lænken stramme til, og kan kun frigøres fra det onde ved at lade Guds kærlighed varme vore hjerter.
Vi erkender, at både det gode (Gud) og det onde (Satan) er realiteter, der ikke kan forhandles med. Således er Islam Satans værk og kan aldrig gøres god. Islam vil således skuffe humanisten i os. Men muslimerne er Guds værk. De er Guds elskede skabninger, som Satan har forført gennem generationer. Kun Gud kan sætte muslimer fri, ligesom han har sat os fri. Når vi ser dem brænde vores kors, så er det vores opgave at følge korsets vej og om nødvendigt dø - ikke i kampen mod, men i kampen for vore fjender.
Når der rejser sig en folkestemning imod muslimerne, og når de hader os, så lad os holde hinanden fast på at elske dem. Lad os erkende, at de er fanget i Satans greb og derfor vil ønske os mere og mere ondt - og vi har sandsynligvis en lang og svær vej foran os, hvor vi udfordres til det yderste i at elske vore fjender"
Her ses tydeligt hvordan kæden hopper af, når et absolutistisk verdenssyn udbredes fra at gælde for en enkelt person, en menighed eller en trosretning, til at gælde for menneskeheden som sådan. Hvor alle der ikke er af samme overbevisning degraderes til at være vildførte børn.
Og det bliver naturligvis ikke bedre af, at man fra andre absolutistiske verdenssyn vil kunne se parallelle udtalelser med modsat fortegn.
Onsdag d. 9. november 2005
Som det mindste, må man vel forvente en klar og hurtig afstandtagen (tør man skrive fordømmelse?) fra de selv samme debattører, der har det åh-så-forfærdeligt med en stram tolkning af koranen - men... forvent nu ikke for meget.
Jyllandsposten er så venlig, at oplyse, at 8 organisationer under folkekirken (samt folkekirkens hjemmeside), har offentliggjort en 'informativ' pjece ( hent PDF-udgave her) om Kirken og homoseksualitet, hvori det bl.a. hedder:
"Vi har brug for klarhed, og det betyder, at vi må tage bibelteksterne for pålydende. Ingen er tjent med omtolkninger og behjertede forsøg på at få Bibelen til at sige det modsatte af, hvad den gør. Heller ikke i 2005, hvor dens nej til sex mellem to mænd eller to kvinder virker utidssvarende. Bibelens forbud er klart, og det må vi forholde os til."
For mig må de herrer tolke biblen (og fanden og hans pumpestok), som de vil. Men det belyser i hvert fald det problem der er forbundet med, at have en statsreligion. Så måske der kunne komme det positive ud af denne pjece, at den bliver endnu et lille puf i retning af at få fjernet folkekirken som statsinstitution, og dermed endelig at få sekulariseret det danske samfund; at få adskilt stat og kirke.
Og så er det måske på sin plads, at pointere, at den selv samme bibel som de herrer altså mener vi er nødt til at tage for pålydende, også nævner følgende ( 2. mosebog, kap. 35, vers 2):
"Six days shall work be done, but on the seventh day there shall be to you an holy day, a sabbath of rest to the LORD: whosoever doeth work therein shall be put to death."
Det er naturligvis uheldigt, specielt i et samfund som jo netop er ved at gøre denne hviledag til en ganske normal handelsdag, men "ingen er tjent med omtolkninger og behjertede forsøg på at få Bibelen til at sige det modsatte af, hvad den gør." Det må så naturligvis gælde for hele bibelen.
|
