Faktisk er der formentlig adskillige ting, der i sidste ende kunne drive mig til at opgive det nyligt indtagne måltid – men der er formentlig ikke en enkelt ting der så sikkert som amen i kirken får halsmuskulaturen til at trække sig konvulsivt sammen som folk der dækker sig ind bag loven (bør udtales med bævende stemme og langstrakt o… looooooven).

Prøv blot at stille spørgsmålet “hvorfor slår du ikke andre mennesker ihjel” i din omgangskreds. Afhængigt af din omgangskreds (naturligvis), vil du formentlig støde på adskillige udgaver af svaret “fordi det er forbudt” – replikken til dette må nødvendigvis være “bååååt – forkert svar, tak for deltagelsen“. (Svaret “det står i biblen man ikke må” tilhører i øvrigt også denne kategori).

Hvis man ikke er i stand til at reflektere mere over sit liv og sine handlinger end dette svar tilkendegiver, har man givet de til enhver tid siddende magthavere carte blanche til at kontrollere hele ens liv. Man har ikke længere selv kontrollen, men er blevet en en lydig robot, der kan manipuleres til i sidste ende de største uhyrligheder, blot med en simpel orkestrering af gældende lovgivning.

I sidste ende er vi selv ansvarlige for vores liv og gerninger, og giver vi således denne kontrol fra os – bevæger os fra at være homo sapiens til at være en slags homo automaton – påhviler ansvaret for denne handling os naturligvis også, ligesom ansvaret for de handlinger der begås med vort vidende og vor billigelse, blot fordi det er gældende lov.

Per Ramsdal har nægtet at ophøre med at være homo sapiens, har nægtet at overgive sig til uretfærdigheden, blot fordi den er ophøjet til lov. For dette skal han ifølge magthavernes ypperligste lakajer bøde – som minimum da med sit job. For lov er lov og lov skal holdes.

Vrøvl – lovgivningen er et simpelt udtryk for magtelitens ønske om at drive samfundet i en given retning. Som vi tydeligt ser når politiets racial profiling koster en helt almindelig borger 7 dage i spjældet for at være i besiddelse af 2 hobbyknive. Eller når frådende, magtfuldkomne politikere stædigt fastholder at snesevis af flygtninge skal tvangsudvises til de bødler de er flygtet fra – fordi det siger loven! (Samtidig med at de naturligvis ikke er blege for i ord og gerninger at udtrykke Judge Dredd’s berømte slogan “I am the law”).

Derfor er Per Ramsdal heller ikke en forbryder – men en hædersmand, hvis eksempel minder os alle om, at det personlige ansvar kan vi ikke løbe fra. I sidste ende afhænger det af, hvordan vi reagerer, hvis en forfulgt står ved vores dør og beder om hjælp. Siger vi “kom ind” eller siger vi “det er ulovligt”?

Nuvel, det var brutalt, men desværre også set før. Og i bund og grund vel forventeligt -- formentlig har der været en enkelt betjent eller to fra Brøndby-området, der ved Brorsons Kirken er blevet glædeligt overrasket over at have at gøre med demonstranter der ikke bare stak halen mellem benene, men rent faktisk sad stille og var et vældig godt mål for deres indestængte agressioner. Hvad jeg imidlertid ikke har set før -- fra dansk politi, i det mindste -- var den nonchalante måde hvorpå peberspray blev sprøjtet ud over de siddende demonstranter. Som kan ses i en video på Modkraft (ca 2:30 minutter inde i klippet).

Dette var for mig det enestående bevis på en kraftig yderligere desensitivering -- og ramte så meget hårdere, fordi det faktisk var en af de slående ting der kunne ses i videoen til Sage Francis’ Conspiracy to Riot, der består af optagelser af amerikansk politis ekstreme overreaktioner i forbindelse med det seneste partikonvent hos republikanerne. (For interesserede kan her læses den øjenvidneberetning der inspirerede the Sage).

I denne video -- kan ses herunder -- kan man bl.a. observere den heltemodige betjent der (ca. 45 sekunder inde i videoen) så tydeligt kunne have stået som læremester for de danske (mindst ligeså heltemodige) betjente.

www.youtube.com/watch?v=IFVp3ZKSsRM

Der er her klart og tydeligt tale om at politiet er på en simpel operation: udryddelse af skadedyr. De mennesker de står overfor, er ikke længere medborgere i et demokratisk samfund. De er faktisk ikke længere mennesker -- de er slet og ret skadedyr der undergraver magtelitens faste greb om samfundet og dets udvikling. (Og i øvrigt anakronismer, der i bund og grund har overset at idealerne om demokrati og indflydelse forlængst er kørt i sænk og erstattet af centralisering, magt-arrogance og ønsket om at styre og kontrollere samfundets udvikling efter inspiration af f.eks. Coca-Colas hæderkronede metoder i f.eks. Sydamerika).

På nøjagtig samme måde er heller ikke de irakere der er sagens egentlige hovedpersoner at betragte som mennesker. De betragtes i stedet blot som en pestilens og et irritationsmoment, der skal bortskaffes så hurtigt som overhovedet muligt -- og så nemt som muligt. Deri ligger naturligvis også den egentlige begrundelse for, at de danske myndigheder ingen kvaler havde med at nægte irakerne bisiddere til deres ‘kammeratlige samtaler’ med de irakiske marionet-myndigheder. Det er så bekvemt og ligetil -- når du ikke er et rigtigt menneske, har du naturligvis heller ikke rettigheder som et rigtigt menneske.

Denne måde at betragte asylsøgere på er naturligvis ikke ny. Hvad der er nyt er imidlertid konsekvenserne (eller manglen på samme) for myndighederne. I firserne kostede myndighedernes absurde håndtering af tamilske asylsøgere trods alt en regering livet -- her i det 21. århundrede fører det formentlig blot til en yderligere konsolidering af magten hos den magtelite der i forvejen sidder tungt og godt på flæsket (og alt hvad de ellers får tiltusket sig). Men -- hvordan er det kommet dertil? Hvordan er vi kommet så langt ud på dette overdrev?

For mig at se, er der et par hovedårsager til dette. En af dem er selvfølgelig en generel afmatning i befolkningens (som helhed) lyst eller incitament til at tage en aktiv del i det samfund de er en del af. Man har for ofte nok i sig selv og egne problemer, og overlader derfor større og større dele af samfundsudviklingen til andre ‘der er bedre til det’.

Kombinerer man dette med Dansk Folkepartis de facto monopol på debat om samfundsudviklingen (eller -afviklingen, rettere) og den vellykkede strategi med at få lukket munden på modstandere med argumenter hvis indhold blot og bart er ‘det er forkert, fordi det ikke er det vi mener’, får man et samfund der er prisgivet i Pia Kjærsgaards vold. Et samfund hvor der ikke er den ringeste interesse i mangfoldighed og menings-pluralisme, et samfund hvor kunst og kultur har at indrette sig efter hvorvidt fru K. synes der er et fornuftigt indhold (så vi endelig kan få afskaffet alt det entartete kunst). Et samfund hvor det skal være en parameter for ansættelse i f.eks. Danmarks Radio eller på universiteterne, at man ikke har holdninger der i det væsentlige adskiller sig fra DFs. Et samfund, hvor du kraftedme har at forføje dig et andet sted hen, hvis DF synes du er anderledes.

Det er derfor af altoverskyggende vigtighed, at der dæmmes op for Dansk Folkepartis indflydelse på såvel det politiske system, som på selve samfundet. Ikke fordi de ikke må mene som de gør -- de skal være hjertelig velkomne. Men fordi de ikke ønsker at de der tænker anderledes kommer til orde. Fordi de faktisk ønsker at lukke munden på de, der har en anderledes opfattelse af virkeligheden end DF. Heri består DFs virale påvirkning af samfundet og debatten -- og den må standses, hvis vi i fremtiden ønsker et Danmark hvorom vi med en vis stolthed kan udtale er ‘demokratisk, mangfoldigt og i udvikling’.

I dette opgør med Dansk Folkeparti og dets indflydelse er og har Rune Engelbreth Larsen stået som en central figur i de seneste mange år. Desværre ikke med så stor succes som man har kunnet ønske (ikke at dette på nogen måde er hans skyld). Derfor er det naturligvis en fryd at betragte, at hans seneste kronik i Politiken -- Modstandbevægelsen mod Pia K.s besættelse -- har ført til at en til lejligheden oprettet gruppe på Facebook -- Danmarks Løver -- modstandsbevægelsen mod DFs besættelsesmagt -  på 5 dage har kunnet mønstre over 9.000 medlemmer.

Det er en succes der er til at tage at føle på -- en hårdt tiltrængt succes! Og en succes der også allerede har givet sig udtryk i interessante indlæg på gruppens debatforum. Måtte det være begyndelsen til enden for demokratiets og mangfoldighedens demontering i dette land. Grib livet. Grib landet. Grib retten.