Og skammeligt er det da, at regeringen fralægger sig sit ansvar for den måde den økonomiske udvikling (som regeringen i stort omfang står bag) påvirker et stigende antal familier i negativ retning.

Problemet forstørres ikke desto mindre af, at oppositionen i denne som så mange andre sager er fuldstændig tandløs, og højst kan mande sig op til en symbolsk modstand. Som nu f.eks. Mette Frederiksens kommentar til, at rekordmange må gå forgæves, fordi de private hjælpeorganisationer ikke har midler til at hjælpe alle der har behov. Hun foreslår derfor noget der fyndigt kan kaldes “en statsgaranti for julegaver”

»Jeg kan næsten ikke bære, at der er familier i Danmark, som ikke har råd til at holde jul. Det er en offentlig opgave at sørge for, at der ikke er fattigdom«, siger partiets socialordfører Mette Frederiksen til Berlingske Tidende.

Hun vedgår, at det ikke er en offentlig opgave at dele julegaver ud og kalder ‘julepakkegarantien’ for en nødløsning, der som udgangspunkt kun skal gælde denne jul. Pengene vil Socialdemokraterne hente fra den såkaldte satspulje, der tilgodeser udsatte grupper.

Helt ærligt så er dette en ekstremt pinlig tilgang, efter at man nu stiltiende har set på at de dårligst stillede i samfundet har fået grønthøsteren gennem lang tid – og noget der naturligvis giver regeringen mulighed for at score billige point:

»Jeg mener ikke, at det er anstændigt bare at sige, at her er nogle penge. En garanti for julehjælp er ikke en holdbar løsning for folk med langsigtede problemer. Vi skal fokusere på at løse de grundlæggende problemer, der gør, at nogle ender i en vanskelig økonomisk situation«, siger Karen Ellemann til Berlingske Tidende.

Upåagtet at dette naturligvis er i grel modstrid med regeringens politik. Og således kan rundgangen starte forfra – formentlig til stor fornøjelse og moro for de implicerede politiske kombattanter – ude blandt de der således diskutteres er det sjove nok til at overse.

www.youtube.com/watch?v=fKfF-nxjDi0

“We don’t need people to boss us about”