Skip to content


Den u-dynamiske folkeskole(lov)

Da vi nu er så godt i gang, så lad os endelig fortsætte granskningen af enhedsskolen, som efterhånden må siges at være en anakronisme her i det 21. århundrede.

Enhedsskolen, som den kommer til udtryk i den danske virkelighed er lidt en blanding mellem gode intentioner og ideologisk dogmatik. Lovfæstet i folkeskoleloven af 1993, senest revideret i 2007, fastslås det at

Skolen deles i klasser efter antallet af elever

[…]

Ved fordelingen af børn i 1. klasse i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen.

Det er naturligvis svært at gennemskue, hvad der nøjagtig ligger til grund for en så statisk opfattelse som der her gives udtryk for. Formentlig i høj grad et udtryk for vanetænkning. For ser man på den dynamiske (og ofte også virtuelle) virkelighed børn og unge problemfrit manøvrerer rundt i i deres dagligdag, er det svært at forestille sig, at der skulle være noget specifikt, påviseligt behov for en decideret forankring i den kunstige konstruktion klassen.

Snarere kunne man argumentere for, at den stædige holden fast i klassen som altings omdrejningspunkt, spænder ben for elevernes udvikling af væsentlige færdigheder som f.eks. evnen til at arbejde på tværs af grupperinger.

Kigger man lidt videre i den pågældende paragraf, ser man da også, at man har haft et øje for problemet

Stk. 4. På 1.-7. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, jf. § 13, stk. 2, kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse. Hvis den løbende evaluering indgår som en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser.

Stk. 5. På 8.-10. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af elevernes forskellige behov, jf. § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4. Holddannelse på grundlag af en løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår ad gangen.

Men ikke desto mindre, skal der ikke herske tvivl om hvem der bestemmer. For at hindre ukontrollabelt anarkistisk tilgang til tingene og en egentlig metode- eller organisations-frihed i folkeskolen, skynder man sig at tilføje

Stk. 6. Eleverne skal på alle klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden

Man trasker ganske enkelt rundt om den efterhånden godt lunkne grød. Og loven er derfor i bund og grund et sammensurium af modsatrettede tendenser, der i sidste ende ikke kan bruges til ret meget andet end at bevare en slags status quo. For nogen egentlig udvikling af folkeskolens tilbud kan der ikke blive tale om, når man så grundigt binder loven op på fastlåste forestillinger.

I ethvert forum hvor mange individers samtidige udvikling skal tilgodeses, bliver der naturligvis tale om en vekselvirkning mellem opfyldelsen af den enkeltes og helhedens behov. Dette er blot naturligt og ønskværdigt – alt andet ville formentlig også resultere i individer der for manges vedkommende ville være ude af stand til at manøvrere i fællesskaber. Folkeskolelovens problem er blot, at den på trods af fine ord om differentieret undervisning og den enkeltes udvikling, ensidigt tager parti for fællesskabet – der er derfor ingen vekselvirkning, for når konflikten mellem fællesskabet og individet opstår, hviler vægtningen til fordel for fællesskabet allerede tungt over vandene.

Dette betyder således, at med den gældende folkeskolelov, har man overladt enhver form for udvikling af nye strukturer og undervisnings-metoder til friskolerne (ikke at man ikke også har gjort en del indhug i disses muligheder i de seneste år). Samtidig har man så også implicit skabt en situation, hvor undervisningen i folkeskolen til stadighed fjerner sig mere og mere fra den virkelighed eleverne møder såvel i deres fritid som senere hen på videregående uddannelser og i deres professionelle virke. Og på sigt vil denne diskrepans formentlig betyde, at kun de stærkeste elever flyder ovenpå.

Så har man naturligvis behændigt undgået en niveau-deling baseret på sociale eller kundskabsmæssige faktorer – men i stedet indført en formentlig endnu sværere nedbrydelig samfundsmæssig niveau-deling. Hvordan dette på sigt påvirker dette lands muligheder i fremtidens globale landskab tør jeg ikke engang gisne om.

Posted in Folkeskolen.

Tagged with , , , .


0 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.



Some HTML is OK

or, reply to this post via trackback.