Skip to content


Godmorgen

Ah – sådan en lur på godt 3 år gør godt.

Eller, det vil sige – når jeg har holdt 3 års pause her fra siden, så skyldes det i bund og grund 2 ting – en udpræget lede ved den retning dette samfund trækker i (I know, forklaring følger) samt behovet for at bruge min tid på andre ting (primært familie og børn og andre lignende “kedelige” ting).

Jeg hører fint for mig indvendingen

Men når du er så utilfreds med tingene, hvorfor så ikke bruge din blog til at prøve at påvirke udviklingen?

Nuvel – i bund og grund kan udviklingen ikke påvirkes af noget så simpelt som ord i cyberspace. Ord kan ændre ting, men det kræver en noget anden og større platform end en simpel fritidsblogger er i besiddelse af. Det kræver i al sin enkelhed også en besættelse. Evne og vilje til at bide sig fast i et forholdsvis begrænset emneområde, og for det meste holde sig inden for dette. Det er opskriften på opbygning af online-autoritet. Noget min gode ven Rune Engelbreth Larsen heldigvis besidder evnen og viljen til at gøre.

Men det er aldrig den måde nærværende blog (i sin nuværende inkarnation, såvel som den tidligere) har fungeret på.

Den har været all over the place. Der har været røde tråde, korrekt, men ikke i et omfang, og med en konsistens der kunne afstedkomme en sådan autoritet. Og det er sådan set også sådan bloggen er tænkt. Der skal være plads til alt det skæve. Til underlig arkitektur, til skæve tv-reklamer, til Mike Patton, til punk, til såvel modstandens som undergangens æstetik.

Min egen analyse fortæller mig, at jeg tidligere har brugt bloggen til 2 ting – at udstille ting jeg holder af, synes er sublime, synes får for lidt omtale – og som et terapeutisk outlet, en sikkerhedsventil der trods alt sikrer, at jeg ikke brænder sammen.

Adskillige ting er sket i de år jeg har sovet, rent blog-mæssigt.

Ungerne kom endelig på en skole hvor de blev mødt med den respekt, den indsigt og den rummelighed, man vel kunne forlange af enhver skole – men som altså tilsyneladende ikke eksisterer indenfor det lokale folkeskolesystem.

Og ungerne røg tilbage til den lokale folkeskole, da deres lilleskole bukkede under (på grund af gamle økonomiske fejl-beslutninger og enkeltpersoner der ikke helt var så troværdige som de gerne vil have det til at se ud til). Og ikke meget havde tilsyneladende ændret sig i de forløbne år.

Socialdemokraterne fik regeringsmagten. Og udviklede sig i rekord-tid til det største politiske mareridt i nyere tid. Hvis man troede man havde set strong arm med Fogh-regeringen… Personligt havde jeg ikke regnet med at den regerings-konstellation vi har nu ville føre tingene i en mere positiv, fremadrettet retning – men selv jeg er blevet ubehageligt overrasket over præcist hvor usympatisk såvel person-galleriet som den førte politik har vist sig at være. Præcist hvor hyklerisk man synes man kan tillade sig at være, når eneste succes-kriterie er magt.

Og mediernes substans-niveau, der i forvejen var faretruende lavt, har fortsat sin faldende tendens.

Inderst inde havde jeg nok mest lyst til at flytte til det nordlige Canada og slå mig ned i en bjælkehytte. Ikke på sådan en Ted Kaczynski måde – men simpelthen for at få fred og plads. Meen, familien modsætter sig, og det danske klimas overgang til evig vinter har ikke gjort nok for at overbevise dem.

Så, jeg tager en holmgang mere med det Danmark der er så skønt et land – og som har så talentløse og direkte usympatiske ledere, og vis nuværende udviklingsretning er direkte down the drain. Mit selvvalgte eksil er hermed bragt til ophør.

See you in the sewers.

Posted in Danmark, Folkeskolen, Lov og orden, Politik.


0 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.



Some HTML is OK

or, reply to this post via trackback.