Skip to content


Med straf skal land bygges

Tja, det er snart jul, så vi skal jo til det – gaver fra politikerne, der atter en gang vil vise sig fra deres absolut “bedste” side og gøre noget for at forsøde tilværelsen for det danske folk.

Helt aktuelt ønsker Brian Mikkelsen at begave os med en forsikring om, at hvis vi eller nogen vi kender bliver udsat for voldtægt, så kan vi være helt sikre på at gerningsmanden straffes efter fortjeneste.

Ifølge 24timer.dk har Mikkelsen nedsat en arbejdsgruppe for “… at sikre, at straffene på dette område afspejler grovheden og karakteren af de forskellige forbrydelser”. Ifølge kommissoriet skal arbejdsgruppen overveje “… om det ovennævnte normalstrafniveau generelt i dag i tilstrækkelig grad afspejler forbrydelsens grovhed”.

Noget som de øvrige dele af det (efterhånden noget snævertsynede) politiske landskab på forhånd erklærer sig enige i ikke er tilfældet. Og så skulle den ged vist være barberet. Og man sidder tilbage med en tom fornemmelse af total visionsløshed og manglende omsorg for samfundets sociale udvikling.

Ikke fordi jeg ser med nogen mildhed på voldtægtsforbrydere. Far from it. Problemet er i stedet, at hele systemet med at betale sig fra overgreb på andre mennesker med x antal år af sin egen frihed er et forældet koncept, der bevisligt ikke virker. Hastigheden på skærpelsen af diverse straf-rammer har været heftig de senere år – ikke desto mindre ser dette (naturligvis) ikke ud til at have nogen som helst indvirkning på mængden af forbrydelser. Bliver de herrer og damer på borgen så klogere af det? Tilsyneladende ikke – de vil hellere gentage det samme eksperiment igen og igen, i den absurde tro at nu, nu, må det da få et andet udfald!

Strengere frihedsstraffe har kun en funktion – signalværdi overfor det øvrige samfund: Vi gør noget, vi slår hårdt ned, vi vil ikke acceptere. Men som så mange andre signalpolitiske tiltag er værdien hul. Der er intet i disse straf-stramninger der har noget som helst forebyggende aspekt (hvis man ser bort fra det halvperverterede “så længe de sidder inde gør de ingen fortræd”). Det drejer sig derfor blot og bart om de pågældende politikeres personlige popularitet.

I det hele taget er hele ideen bag frihedsstraffen en smule for gammel-testamentelig efter min smag (eller kald det endelig en vestlig udgave af blodpenge, hvis det gør det mere klart). Det er en måde at måle og veje den smerte der er påført offeret, og derigennem nå frem til en pris der skal betales for den pågældende forseelse. Der er vel kun gradsmæssig forskel på 10 ave-mariaer og 7-8 år i fængsel. Begge dele er en måde at få syndsforladelse på.

Ingen af delene gør imidlertid de pågældende mennesker bedre i stand til at gebærde sig i de sociale sammenhænge hvor de tidligere er faldet igennem.

Derfor er det en pine at følge den politiske udvikling i dette land. Hvor man burde gøre en ihærdig indsats får at skabe social sammenhængskraft, få voldsforbrydere i tale inden de begår overgreb og i øvrigt gøre hvad der er muligt for at hindre gentagelsesforbrydelser; har man i stedet indsnævret spektret af handlemuligheder til: skærpelse af straffen – en slags absurd index-regulering af prisen for voldelige overgreb.

Posted in Ikke kategoriseret, Lov og orden.


0 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.



Some HTML is OK

or, reply to this post via trackback.